Der er flere og større billeder: tryk her

 

 

 

 
Udsavning af spanterne er ikke det store problem, så med en billig stiksav var det hurtig overstået

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

til toppen

 

 

 

Lars Madsens Kajakside

Bygning af Isfjord

Byggeriet startede den 14-11-07 med indkøb af en 16 mm. spåndplade samt en 15 mm krydsfinerplade  til henholdsvis fundament samt spanter til kajakken.

Inden da havde jeg bestilt fræse stålene i Norge så når jeg får købt noget træ kan komme hurtig i gang med at få fræset listerne. 

De kopierede tegninge blev limet på pladen med en gang spray kontakt lim

Da jeg mangler en "kantpudser" blev min rystepudser tapet fast til riggen, og monteret med en grov skive, det virkede faktisk ok.

 

Til fundamentet blev indkøbt to trykimprægnerede brædder i en længde på 6 m. Grunden til at det var trykimprægneret var kun at det var de eneste som jeg kunne få som var 6 m.

Spanterne blev monteret med en afstand på 42 mm og rettet op med et laser vatterpas.

I centerlinien på spanterne havde jeg boret et 3 mm hul. Jeg monterede den første og den sidste spant, rettede laserlyset igennem det første hul centreret med den sidste spant.

Efterfølgende blev de resterende monteret så jeg hele tiden kunne se lyset på den sidste spant.

Listerne skulle fræses til i enderne, dertil var indkøbt et billigt bord til overfræseren. Her kom det første problem. Da jeg bruger cedertræ, flosser træet nemt, et problem der blev løst ved at proppe listerne ind fra den anden side.
Stævn og hæk listerne blev monteret, da jeg var i tvivl om det rigtige i at stævnlisten skulle hænge frit i luften forlængede jeg den til spant nr 2.
Så er det nu det begynder at blive interessant. Den første liste bliver sat på i centerlinien uden problemer.

De første lister går det fint med, listerne limet med Sikabond-540 til udendørsbrug.

Jeg valgte at se på farverne på listerne, og pladsere dem ens i begge sider.

Op til hvor den første spant begyndte at knække gik det nemt, for på tegningen stod der at listerne skulle være 19 mm. og det kunne jeg ikke se, kunne lade sig gøre.

Jeg måtte lave nye lister, så 6 lister blev kun 8 mm. Kanterne blev ikke fræset til, men tilpasset hver især, indtil jeg var kommet rundt om kanterne på alle spærene.

De smalle lister blev savet til på et arbejdsbord som jeg havde monteret på siden af riggen for at have et sted at ligge værktøjet på. Min rundsav blev lige sat fast på undersiden med et par skruetvinger, og det virkede fint.

Selve tilpasningen og monteringen af de smalle lister tog en masse tid da der var meget tilpasning, og det var lidt besværligt at holde på plads med de klemtænger jeg brugte.

 

Efter de smalle lister er lagt, kan man begynde at se lidt fremskridt igen. Nu er der arbejdet med at tilpasse enderne, men det er nu ikke det store problem da jeg har fået købt mig en god maskine der kan både save, pusdse mm.

Mere om den senere.

I bunden blev der også monteret 4 smalle lister for at de kunne følge skabelonerne i stævnen. 
Så mangler der bare den sidste liste, så er bunden færdig. Her er der også lige lidt tilpasning, men også her er det lidt spændende, da jeg glæder mig til at komme i gang med at pudse bunden færdig.
Da nu listerne i bunden er sat på og enderne tilpasset og gjort klar til at få monteret et par lister, kunne jeg ikke nære mig for lige at pudse skroget på et lille stykke. Kun for lige at få en fornemmelse for hvordan den ser ud når den er pudset færdig.

Hvordan bukker man listerne uden af de knækker. De skal bare have lidt damp, hvor svært kan det være.

En tyk gummi slange på højkant, en kedel under, og så var der damp på.

Hvor lang tid skal det mon have? gad vide om der er en bestemt temperatur. Nå, der er jo ikke andet at gøre end at prøve, Jeg bygger jo fordi det er sjovt, og forhåbentlig  blive lidt klogere.

Listerne blev dampet og forsøgt sat på. De første lister knækkede, nye blev dampet og monteret, men det var åbenbart ikke lige så nemt som jeg havde regnet med. Jeg var ikke meget for at sætte listerne på med skruer, da jeg ikke ville have så store mærker.

Da jeg ikke var tilfreds med resultatet røg listerne af igen, og da jeg havde nogle tykke planker i marhoni, savede jeg nogle stykker ud og tilpassede dem for og agter, for derefter at lime dem på med polyuretan lim. 

Da jeg havde pudset bunden, blev den afmonteret og vendt om.

Ved afpudsningen af bunden brugte jeg både en rystepudser samt båndpudser, med det resultat at jeg fik taget for meget af i den ene side.

Jeg er ikke helt klar over hvordan jeg redder mig ud af det problem, men der er jo nok en løsning, når jeg har sovet lidt på det.

To tynde lister blev klistret på indersiden med noget plastic træ

To lister, med nogenlunde samme farve som de allerede monterede blev limet på ydersiden, og så sat fast med plastic træ.

Da jeg efterfølgende havde  fået slebet listerne til viste det sig at der var blevet et lille mærke at plastic træet, så jeg skulle nok havde brugt noget epoxy som lim.

Jeg må prøve at leve med det.

Bunden er nu slebet og klar til at få det første lag epoxy.
Nu begynder det virkelig at ligne det jeg havde håbet på. Epoxyen blev lagt på med en gummi skraber

Efter at have mat slebet epoxyen, blev der lagt væv på som jeg havde været i Sverige og købe,sammen med epoxyen.

Jeg brugte en lak rulle for at få epoxyen kørt godt ned i vævet. jeg havde også købt nogle filtruller som jeg mente var glattere, men filten gik af og satte sig i epoxyen.

Epoxien fik lov til at stå og hærde et døgns tid. Jeg lagde det på ved en temp. på ca. 25 grader, hvorefter jeg stillede varmen ned til 15.

Båden blev slebet så den var jævn, og efterfølgende lagde jeg et lag væv mere i bunden for at forstærke den lidt.

Til at tage de værste overgange brugte jeg en klinge, medens resten blev slebet let med en rystepudser. Derefter blev der lagt to lag epoxy mere på.

Nu var tiden kommet til at få slebet indersiden. Der var en hel del limrester der skulle fjernes så bunden blev jævn glat.

Da jeg altid har været glad for min lille vinkelsliber, monterede jeg en 40 korn skive, hvorefter bunden blev jævnet med en let hånd. her skal man ikke blive for ivrig. 

 

Det er lidt at et svine arbejde, som kun kan udføres udendørs, og helst når konen ikke er hjemme.

Så er det med at komme indendørs igen og få bunden op på ret køl igen. Et lag epoxy blev påført med en spartel for at få rettet de sidste ujævnheder ud.

Når man nu står og ser ned i skroget syntes jeg at de beslag der er monteret for og agter skulle jævnes lidt ud for ikke at mit udstyr  skulle hænge i, når jeg skal på længere ture.

Da jeg havde en masse savsmul, fyldte jeg det ned imellem stavene, og efterfølgende lagde jeg væv over, med epoxy hældt ned over det hele.

 

 

 

 

 

 

 

 

Indersiden skal have lidt væv på, så korte stykker,klippet på tværs af rullen var let af styre. Derefter igang med at rulle epoxyen på. Jeg ved godt at andre bruger en gummi skraber, men jeg syntes af det går lettere med en rulle. 

Her har vi lige stævnen med. vævet i stævnen er kun sat i for at gøre overfladen glat.

Efter første lag epoxy blev der lagt et lag væv i bunden, der hvor jeg har mine fødder, og så lige to lag epoxy mere, så er jeg færdig med bunden.

 

Så er det tid til at få monteret spanterne igen. Jeg har en lille sømpistol, og den brugte jeg for ikke at få for store huller i skroget.

Alle spanter er sat på plads og det er tid til at tænke lidt over hvordan listerne på dækket skal pladseres. Jeg syntes det så besværligt ud når der skulle sættes lister på forkanten, så jeg måtte tilbage og studere forskellige hjemmesider.

Erik Gunnesen har lavet en fantastisk flot båd, herfra nogle af ideerne, andre kom fra Erik Frantzen.

Godt at man har nogle at støtte sig til, en gang imellem savner jeg en mere konkret byggevejledning

Ved stævn og hækken tilpassede jeg et par klodser i cedertræ. Så var der både lidt farvespil, samt det ville også blive lidt nemmere at lave nogle pænere afslutninger når listerne skulle monteres.
Her lige et billede af hækken, der er ikke den store forskel.
Som billedet viser står jeg igen overfor nogle rundinger som jeg ikke kan se hvordan jeg skal komme rundt med 18 mm lister. Der er ingen anden udvej end at ¨få halveret, og tilpasset de næste lister der skal på.
3 smalle lister skulle der til, så begynder det nok at gå hurtigt igen? 

Igen begynder tankerne at køre rundt i hovedet

Hvordan er det nu lige at man får dækket  til at se pænt ud.

Ind på div. hjemmesider og studere hvordan andre er sluppet af med det, på en god måde.

Dækket blev ret hurtigt færdigt efter en tur med båndpudseren.Og udskæringen til sargen gik nemt, selv om man er lidt forsigtig når der skal saves så meget.. 
Den sidste liste er sat i dækket, det hele ser lidt rodet ud, men det kan der hurtig laves om på.
Så er det tid til at få hevet alle stifterne ud. På dækket valgte jeg at bruge stifter som også passede til hæftepistolen, så var der kun et hul der skulle lukkes efterfølgende.
Jeg har i hele byggeriet skelet til en kajak bygget af Ingvard Pedersen, selvom jeg nok inderst inde godt var klar over at det var umuligt at komme i nærheden af hans resultat, sargen er ingen undtagelse, men jeg prøver alligevel.
Så er det tid til at give dækket en gang epoxy, for at få ujævnhedder ud samt lukke ned til træet.
Sargen bliver pladseret og lamineret. På billedet ser det lidt broget ud, men da der er mange andre der har beskrevet hvordan den er sat fast, går jeg let hen over det. 
Efter kanten er lavet færdig blev overdelen vendt om, slebet indvendigt og derefter påført epoxy. Efterfølgende blev der lagt væv på og sat fast med epoxy.
Her er der gang i flere ting. To stk.skot, kanten til sargen + forskellige dele til finnen har fået en gang glasvæv. 

Ideen til finnen er taget fra Erik Gunnesen.

Det eneste jeg vil tilføje er at jeg fik lavet det så det passede for godt, finnen har for let ved at hænge i elastikken.

Turen er kommet til alle de små ting, der til gengæld tager en masse tid.

Mine dæksbeslag har jeg valgt skulle være nedsænkede.

Et af de problemer jeg stødte på var at cedertræet flækkede når jeg borede i det, men, men det hjalp da jeg gav det et lag epoxy. 

På undersiden af klodsen skulle der være en 6 mm. møtrik. Den blev sat i ved at forbore med 10mm, og så efterfølgende trykke møtrikken i ved hjælp af en borestander.

Her er en af de ting jeg aldrig bryder mig om. opmærkning og bore alle hullerne til dækbeslagne. Der skal ikke så meget til før man får rykket lidt på målene.

 

 

 

 

 

 

 

Lugerne er udskåret så store så der ikke skulle blive nogen problem med at pakke.

I dag kan jeg godt se at jeg skulle have ændret lidt på nogle ting.

Rundingerne skulle havde været større, det fandt jeg ud af da jeg skulle til at dampe lister for at sætte dem på kanten. Det vil tage for meget tid hvis jeg skulle fortælle om alle de forsøg og erfaringer jeg gjore mig med at dampe lister.

Når jeg ser på den kajak som Ingvard Pedersen har lavet, hvor der er sat mange flere tynde lister på kanten, så var det bl.a.her jeg konstaterede at mine evner ikke slog til. Jeg måtte nøjes med 3 lister og noget tykkere end jeg havde håbet på.
Efter meget møje og besvær er der kommet 3 lister på kanten af lugerne,her skal de bare pudses lidt af.

Så er der gjort klar til at støbe underlaget for lugerne. Gummi strimler er tapet fast der hvor jeg mener de skal være. 

For at få lidt tykkelse på brugte jeg både væv og glasfiber.

Her den  ved at blive limet på plads med epoxy med lidt tykkelsesmiddel blandet i.
Efter dækket er blevet lagt færdig, og forstærkninger sat i er det blevet tid til at få samlet kajakken. Jeg havde ikke de store problemer, dækket og skroget passede rigtigt godt, men jeg limede små lister på skroget og det styrede begge dele pænt sammen da dæk og skrog blev limet med epoxy blandet med tykkelsesmiddel.
Jeg skal lige indrømme at lige efter den var færdiglimet, skulle jeg selvfølgelig prøve (måske lidt forsigtig) at føle hvordan den var at sidde i. 
Forstærkning blev lagt på samlingen, både ud og indvendig. Den indvendige strimmel dog med et par ømme arme til følge.

Så er det på tide at få lagt lidt mere epoxy på kajakken. Min gode ven Per Boysen, som selvfølgelig har fulgt godt med hele tiden mente det var på tide at give et nap med så kajakken kunne komme i vandet.

 

Efter epoxyen blev båden lakeret 3 gange med en Hempel 2 komponent lak. Hvor meget den i virkelighedden har fået er nok lidt uklart, da jeg nok har slebet en god del af ved mellemslibning. Her er der også en hel del at lære endnu

Som ved alt førstegangs byggeri, går der meget tid med at spekulere over               hvordan man nu lige kommer bedst igennem det næste man skal igang med.

En af de ting som jeg har spekuleret mest over er hvordan jeg skulle fastgørre lugerne og samtidig få dem tætte. Det jeg havde i tankerne var at lave dem med en lås i den ene ende, som jeg havde set Ingvard  Pedersen lave den, men da jeg havde lavet lugerne lidt længere er jeg ikke sikker på at det ville blive den bedste løsning. Til sidst besluttede jeg mig til at sætte elastikker op til 4 kroge i lugen. Pakningen blev valg ud fra den bedste ud af 4 som jeg havde købt. 

Lugerne er ikke helt tætte, så det er noget som jeg skal arbejde mere med. 

Her til slut vil jeg bare sætte et par billeder ind der må tale lidt for sig selv.

Og så er det bare om at komme videre med det næste projekt, min Njord

Børnebørnene kan lige så godt vende sig til det på sikker grund. Kan det gå for stærkt?