Og jeg er blevet klogere;

 

Nu havde jeg fået støbt 3 stk. lugekanter, godt nok så de ikke for kønne ud men jeg regnede med ved at slibe på dem, kunne de blive brugbare.

Nu skulle jeg have savet ud i kajakken til lugekanten, det er lidt af en prøvelse hver gang. Gad vide om det nu kommer til at passe? Det gjorde det ikke, jeg havde været lidt for rundhåndet med målene samtidig med at kulfiber kanterne som jeg havde støbt ikke var høje nok, lidt af en ”bøf” som jeg har gået og spekuleret lidt over hvordan jeg kunne klare den sag.

Hvem har sagt at det skulle være perfekt første gang? Da første ikke var for gode besluttede jeg mig til at få støbt nogle nye hvor de var lidt større samtidig med at kanterne var lagt lidt mere ud.

 

Nu er det så heldig i vores kajakklub møder vi hele tiden nye mennesker som ligger inde med den viden som vi ikke selv har. En af dem, viste det sig har arbejdet med formstøbt skumgummi så jeg har fået nogle plader som de bruger til at lave forme af.

Det er noget nemmere at tilpasse end de flamingo plader som de første forme blev lavet af. Efterfølgende blev de smurt ind i gelcoat og pusset af skulle det have mere blev næste lag iblandet lidt farve og så pusset igen så de til sidst havde den form og overflade som jeg ønskede.

Inden jeg støbte den første luge karm blev den vokset et par gange samtidig med at den blev sprøjtet med noget formslip som jeg havde fået lidt af.

Jeg påførte den et lag epoxy før jeg lagde et lag kulfibervæv på, efterfølgende lagde jeg en grov måtte på i små stykker og så til sidst en måtte på 160 gram og så håber jeg at det er stift nok.

Dagen efter blev det hele af formet uden de store problemer og den så noget pænere ud end den første, det kunne få smilet frem igen.

Jeg har lige været en tur i Karlslunde hos LKR for at købe lidt mere Epoxy samt væv som nu var brugt helt op. Hos LKR er de meget flinke med råd, så det er en fornøjelse at gå derfra og havde fået svar på nogle af de tanket der hele tiden opstår når man begiver sig ind på et ukendt område.

Nu er jeg i gang med at støbe de to sidste.

 

Træerne vokser ikke ind i himmelen er der nogen der konstatere, jeg er en af dem.

Da de nu var gået rimeligt med den første afstøbning tænkte jeg at det måtte være mulig at få overfladen lidt glattere (den var nu ikke så tosset endda) hvis jeg nu voksede den en gang mere så havde jeg en forventning om at den ville blive glattere.

Det skulle jeg nok ikke have gjort, for de sad rigtigt fast. Da jeg skulle af forme kanterne var det ikke mulig uden at jeg brugte div. træpinde til at trykke ind imellem formen og støbningen.

Efter at havde fået dem fri, har jeg med en gammel dykkerkniv fået løsnet gelcoaten som sad næsten limet til kulfiberkanten.

Dette er nu gjort og kanten ser nu meget godt ud, jeg er nød til at forstærke det hele med et lag kulfiber og glasfibermåtte mere for at få dem lidt mere stive.