1/2 år er gået uden et ord, pinligt men lysten har åbenbart ikke været der til at få skrevet noget ned.
Det er ikke fordi der ikke er sket så meget i mellemtiden, for der har været mange gode oplevelser på vandet. Seniorerne i klubben er stadig meget aktive, så i den forbindelse har vi brugt en ro dag om måneden til redningsøvelser i erkendelse at det er lidt svært at tage sig sammen til at øve noget, når vi kommer hjem efter en god ro tur.
Den månedlige heldagstur har hver gang omkring 24-25 deltagere, så det er en ren fornøjelse at deltage i. Samtidig får vi set en hel del nye steder.
En god sommerferie i den Svenske skærgård med hele familien med børnebørn er det også blevet til. Det var ellers med lidt bange anelser at vi ankom til øen. Jeg havde ikke fortalt noget om at der er slanger på skærgårds øer, for ikke at risikere at skulle alene af sted. Heldigvis så vi ikke nogen i den uge vi var der.
Jeg var ellers på øen en måned før med en god ven, her stødte vi på 3 hugorme på de to dage vi overnattede.
Ø ferien var en stor succes for alle. Jeg havde medbragt en toer VKV havkajak som alle der havde tid blev proppet ned i.
Ungerne lå på broen hele dage og fiskede, og ud over det var der to havkajakker samt gamle velholdte sejl joller til rådighed, så det var ikke svært at få tiden til at gå.
|